- Onsdag, 31. Juli 2024 06:29
Fugle på og ved Langesø golfbane
På og ved golfbanen i Langesø har jeg ofte fotograferet mange af de fugle, der holder til her.
Der er selvfølgelig stadig en del fugle, jeg endnu ikke har fanget med kameraet. Teksterne om kendetegn har jeg taget fra Naturbasen.dk
Vandfuglene:
Jeg starter med vandfuglene og grågåsen, fordi vi hvert år oplever en masse grågæs, omkring Bermudatrekanten (hul 10, 14 og 18)
- Om ikke andet deres affald på fairways omkring søen.
Grågås - Latin: Anser anser
Kendetegn: Grågåsen har en længde 75-90 cm og et vingefang 150-180 cm. Det er en stor gråbrun gås med stort lyst kødfarvet næb og kødfarvede ben. Grågåsen har karakteristiske lyse forvinger og mørke bagvinger, hvilket nok er den vigtigste karakter til at skelne grågåsen fra andre grå gæs. I flugten står de lyse forvinger også i kontrast til den mørke ryg. Overgumpen er lysegrå og halen har en bred hvid kant når den ses i luften.
. 
Omkring Bermudatrkanten ser vi ofte Troldænderne:
Troldand - Latin: Aythya fuligula
Kendetegn : Troldanden er en dykand med en længde på 40-45 cm og et vingefang på 65-70 cm. Begge køn har hvidt vingespejl, gule øjne og tydelig nakketop. Hannen i pragtdragt har en lang nakketop og er helt sort med hvide flanker og bug. Hunnen er mørkebrun med lysebrune flanker, lys bug og med en noget kortere nakketop. Når troldanden dykker starter den ofte med et lille hop.
Blishønen - findes også i Bermudatrekanten.
Blishøne - Latin: Fulica atra
Kendetegn: Blishønen er en kompakt vandfugl, 35-40 cm, med rund, bred krop, kort hale og lille rundt hoved. Kroppen er mørk skifergrå og hovedte sort. Hvidt næb, der forsætter i et stort hvidt pandeskjold. Røde øjne. Benene er kraftige og grågrønne, med lange tæer. Ingen svømmehud, men tydelige svømmelapper på siderne af tæerne. Flugten er hurtig og retlinet, og vingerne brede og afrundede. I flugten ser man en tydelig hvid bagkant på den inderste del af vingerne. Benene stikker typisk bagud og hænger en anelse. En ret støjende fugl, der kan lave mange forskellige lyde. Det mest karakteristiske kald er et højt eksplosivt "piitss", der nærmest lyder som om man slår på en metalstang med en hammer.
Strandskaden kommer af og til forbi, selv om der ikke er nogen strand ved golfbanen - ses på hul 18 ved søen mod klubhuset.
Strandskade - Latin: Haematopus ostralegus
Kendetegn: Strandskade har en længde på 39-44 cm (heraf næb 6,5-9) og et vingefang 72-83 cm. Det er en stor, kraftig og meget karakteristisk vadefugl. Dragten er sort og hvid, det lange næb orangerødt med gullig spids og benene lyserøde. Hoved, bryst og hele rygsiden er sort i skarp kontrast til renhvid underside. Kønnene er ens (men hunnen har det længste næb).
I flugt ses et bredt, hvidt vingebånd på sort vingeoverside, hvid overgump, der strækker sig kileformet op på ryggen og hvid hale med bredt sort endebånd.
Får midt på efteråret vinterdragt, og bliver da mattere farvet med hvid halsring.
Ungfugle ligner fugle i vinterdragt, men har kortere næb og grålige ben.
Flyver hurtigt og direkte, på trækket i ordnede formationer eller i rækker, næsten som ænder.
Stemme: Meget højlydt, hyppigst høres et ky-bik, et hårdt pick-pick og et kykle-kykle-kykle når fuglene om foråret jager hinanden.
Fiskehejren er oftest set overflyvende eller stående i en af søerne på banen
Fiskehejre - Ardea cinerea
Kendetegn: Længde 85-100 cm. Vingefang 160-170 cm. En stor hejre med kraftigt dolkformet næb, hvid isse/pande og kinder, grå overside og lysere underside. Har en sort prydfjer i nakken. Benene er grå eller grågule. Flyver med langsomme vingeslag og kublede vinger (tegneserieagtig m-formede vinger). Svingfjer og vingespidser sorte. Har 2 tydelige hvide pletter ved knoerne. Halsen holdes buet i flugten.
Rovfuglene
Der er heldigvis en del rovfugle, vi kan spotte på banen. Den mest almindelige rovfugl er musvågen, der bl.a. ses over drivingrange og hul 7 & 8. Tårnfalken muser i området nord for greenkeepergården. Blå kærhøg og rørhøgen kan spottes fra hul 7 - ud over markerne. I år har den røde glente meldt sin ankomst og er set flere steder. Det er heller ikke sjældent at havørnen (Døren) glider hen over banen.
I nævnte rækkefølge kommer her lidt af mine fotos.
Musvåge
Musvåge - Latin: Buteo buteo
Kendetegn: Længde 50-55 cm. Vingefang 110-130 cm. En af de mest almindelige rovfugle i Danmark. Har en mørk brun overside, mens undersiden er noget lysere med mørke knoer, mørke vingespidser, mørk bagkant på vinger og hale samt et lysere område ved svingfjerene. Har ofte et lyst brystbånd. Halen kortere end vingebredden. Ungfugle er meget lyse og mangler de mørke bånd på vinger og hale. I flugten holdes vingerne let løftede. Ses ofte på pæle eller andre steder højt i landskabet, hvor den spejder efter bytte.
Tårnfalken
Tårnfalk - Latin: Falco tinnunculus
Kendetegn: Længde 30-35 cm. Vingefang 70-75 cm. Har smalle vinger og lang hale. Undersiden er lys med mørke pletter. Kroppen lys brunlig til gullig. Hale og overgump er hos hannen blågrå med et sort bredt endebånd. Hos hunnen er halen brunlig med mørke tværbånd og bredt endebånd. Oversiden er brun med sorte pletter og med sorte svingfjer. Ungfugle ligner den adulte hun.
Blå Kærhøg
Blå Kærhøg - Latin: Circus cyaneus
Kendetegn: Blå Kærhøg har en længde på 45-55 cm og et vingefang på 100-115 cm. Hannen har en gråhvid underside med mørkere hoved og sorte vingespidser (håndsvingsfjer). Har en noget mørkere overside, ligeledes med mørke håndsvingsfjer. Hunnen har en gulbrun underside med længdestriber på både krop og vinger. Har desuden en lys halskrave. Begge køn har en tydelig kridhvid overgump. Ungfugle ligner hunnen, men har en mere gulbrun underside og et kraftigt stribet bryst. Flyver som en typisk kærhøg, oftest lavt over landskabet med vingerne højt løftet.
Rørhøg
Rørhøg - Latin: Circus aeruginosus
Kendetegn: Rørhøg har en længde 43-55 cm og et vingefang 115-140 cm. Den er en anelse større end Musvåge og dermed den største af kærhøgene. Hunner er 5-10 pct. større end hanner.
Adult han - er trefarvet med brunlig krop og forvinge (ofte lysegrå på undersiden), hvidgrå sving- og halefjer og sorte spidser på håndsvingfjerene. Men en vis variation i dragtens farver kan forekomme.
Hun er chokoladebrun med gulhvid strube, isse og vingeforkant og har ofte en gulhvid tegning over brystet. Hunner i meget slidt dragt kan vise grålige svingfjer (ligesom 2k-hanner, se nedenfor).
Ungfugl ligner hun, men er sortbrun med et lyst felt på undersiden af håndsvingfjerenes basis og har enten helt mørkt hoved eller gul strube og isse. Unge hanner i 2. kalenderår får grålige sving- og halefjer og sort vingespids.
Jager lavt med vingerne løftet i V, og foretager pludselige stop hvor halen spredes for at overrumple byttet. Kredser på tydeligere løftede vinger end Musvåge, glider med løftet arm og fladere hånd som Fjeldvåge. Halen er forholdsvis kort (længere end Musvåges og ca. så lang som vingebredden).
Rød glente
Rød Glente - Latin: Milvus milvus
Kendetegn: Rød glente har en længde på 60-70 cm. Det er en elegant rovfugl med en karakteristisk smal, kløftet hale og lange, smalle vinger. Hoved er gråhvidt, skuldre, overside, bug og bryst er rustrøde. Smalle, mørkebrune længdestriber på brystet. I flugten ses tydelige hvide felter (vinduer) i hånden, der står i kontrast til den mørkebrune undervinge. Spidser af håndsvingfjer sorte. Hale og overgump rustrød. I glideflugt er hånden ofte let sænket, men vingerne kan også være plane. Kønnene kan ikke adskilles i felten. Juvenil har mindre kløftet, lysebrun hale og fremstår mindre rustrød på bug, bryst og skuldre.
Havørnen
Havørn - Latin: Haliaeetus albicilla
Kendetegn: Havørn har en længde på 66-94 cm. og et vingefang på hele 178-245 cm. Det er Nordeuropas største rovfugl, som i flugten bedst kendes på STORE BREDE VINGER, KORT HALE- og HOVEDPROFIL og ET STORT ØRNENÆB. Hunnen er normalt ca. 1/3 større end hannen. Næbbet er STORT, GULT og ligner en "Boltsaks."
Flyver ofte med spredte håndsvingfjer så vingekanten bliver rektangulær. Havørn kaldes derfor for en "flyvende dør".
ADULT: Krop og vinger er spraglet i brune farver. Hoved, brystkasse, forryg og skuldre er beigefarvet. Øjet er gult, men kan ved skråt lysindfald virke mørkt. Næbbet er gult, og halen er hvid med eller uden sorte aftegninger. Nogle voksne individer vil altid have en mørk aftegning eller kant, imens andre vil have helt hvid hale. Nogle 2Ker kan sagtens have mere hvidt på halen end en 3Ker -det skal også noteres, at halespidsen med tiden sagtens kan få pletter og lignende på sig ved færdsel på jorden eller i mudder eksempelvis. Den voksne fjerdragt ses fra omkring det 4.- 7. år.
. 
. 
Småfuglene
Omkring golfbanen er der rigtig mange småfugle. Der er stadig en del fugle, jeg har hørt, men endnnu ikke fået fanget med kameraet. Håber at jeg løbende kan udbygge listen her nedenuder.
Fuglekonge
Fuglekonge - Latin: Regulus regulus
Kendetegn: Danmarks mindste fugl. Måler 8,5-9,5 cm fra hale til næbspids, og er en meget kompakt lille fugl med et relativt stort hoved. Undersiden er brunligt hvid, og oversiden er grønlig. Vingerne er sortgrønne med et tydeligt hvidt vingebånd og tydelige lyse spidser på tertiærerne. Det mørke øje er omkranset af lyse fjer, hvilket giver Fuglekongen et åbent og nysgerrigt ansigtsudtryk. Både hanner og hunner har et gult issebånd indrammet af sorte kanter, og hos hannen dækker de gule fjer over et orange parti, som ses mere eller mindre tydeligt ved bevægelse af issefjerene. Sangen er ofte svær at høre for ældre mennesker, idet den ligger i et meget højt toneleje.
Solsort
Solsort - Latin: Turdus merula
Kendetegn: Solsort er den mest almindelige ynglefugl i Danmark. Fjerdragten er helt sort. Hannen i sommerdragt har gult næb og gul øjenring. Om vinteren er næbbet næsten sort. Hunnen er mørkebrun med svage pletter på brystet og har mørkt næb. Ungfugle ligner hunnen, men er mere rødbrun med brungullige pletter. Har en smuk karakteristisk sang.
Halemejse
Halemejse - Latin: Aegithalos caudatus
Kendetegn: Halemejsen er en lille fugl med en karakteristisk lang hale og et lille næb. I alt er fuglen ca. 12-15 cm lang, hvoraf halen udgør op til 10 cm. Halemejsen er lys på undersiden, og ryggen og vingerne er præget af et sort, hvidt og rødligt mønster. Hovedfarven varierer mellem racerne, se nedenfor. Kønnene er ens, hvorimod ungfuglene kan kendes på mørke hovedsider.
Gråkrage
Gråkrage - Latin: Corvus cornix
Kendetegn: Længde 44-51 cm, vingefang 84-100cm. På størrelse med Råge med lignende form, men er grå med sort vinge, hale, hoved og bryst. Næbbet er kraftigere, mindre tilspidset og buet end Rågens, den har flad isse, ikke Rågens bukser og ikke det nøgne hudparti ved næbbet.
Ungfuglene ligner de voksne, men har mattere sorte dragtindslag. Overnæbbets inderdel er rosatonet (rent sort hos adult). Kan i 1. forår aldersbestemmes på meget slidte spidser på sving- og halefjer.
Sortkrage
Sortkrage - Latin: Corvus corone
Kendetegn: Længde 44-51 cm, vingefang 84-100cm. Sort med brunlig glans. Øvrige kendetegn, incl. størrelse og kropsbygning, som Gråkrage
Vipstjert
Hvid Vipstjert - Latin: Motacilla alba
Kendetegn: Længde 18 cm. En almindelig ynglefugl i Danmark, udbredt over hele landet. Den træffes mange forskellige steder i det åbne land: omkring gårde – på marker, enge og heder – ved strande, gerne hvor der er stenet – samt i byer, hvor bebyggelsen ikke er for tæt.
Tillidsfuld, fouragerer og yngler gerne nær mennesker.
En slank fugl med en meget lang hale – længere end Gul Vipstjerts hale – som konstant vippes op og ned. Er meget karakteristisk i sin fjerdragt – med GRÅ RYG, HVID BUG OG SORT STRUBE, ISSE OG NAKKE, OG HVIDE KINDER OG HALSSIDER. Hannen kendes på en skarp overgang mellem den sorte nakke og den grå ryg; den er hos hunnen diffus.
Rødhals
Rødhals - Latin: Erithacus rubecula
Kendetegn: En livlig lille drossel på 13-14 cm. Ryg og isse er brun, mens bryst og hoved er rustrødt. Bug og flankerne er lyse. Har store øjne i forhold til størrelsen. Har et lyst smalt vingebånd og lange tynde ben. Kaldet er et skarpt smældende tik som ofte høres i lange serier. Kaldes også for Rødkælk.
Gransanger
Gransanger - Latin: Phylloscopus collybita
Kendetegn: Længde 10-12 cm. Ligner Løvsanger, men har rundere hoved, smallere næb og kortere vinger. Kendes lettest på sangen og de MØRKEBRUNE eller GRÅSORTE (sjældnere lysere brune) ben. Er mattere og mørkere end Løvsanger. Hos hjemlige ynglefugle (P.c.collybita) er oversiden grønbrun (nu og da med lidt grønnere overgump), undersiden gråhvid med varierende gule og beige indslag på strube og bryst, om efteråret tit med tydeligere beigebrune brystsider end Løvsanger. Ansigtet ret mørkt med svag, lys øjenbrynsstribe og tydeligere, lys øjenring. Næbbet er mørkt og tyndt.
Stor flagspætte
Stor Flagspætte - Latin: Dendrocopos major
Kendetegn: Den almindeligste spætte i Danmark. Længde 23-26 cm, vingefang 38-44 cm. Broget i sort, hvidt og rødt. Ryggen er sort med to aflange, store, hvide skulderpletter; undersiden hvid med rød undergump, og hovedet med hvid kind omgivet af sort isse og sort skægstribe, der forgrener sig til øverst på nakken og ned på halssiden.
Hannen har rød nakkeplet, hunnen sort nakke. Begge køn har blodrød undergump og ensartet lyse flanker.
Munk
Munk - Latin: Sylvia atricapilla
Kendetegn: Længde 13½-15 cm. En sanger med grålig overside og lyst olivengrå underside. Ret kraftig. Hannen har kulsort hætte, der når til øjets overkant, den mere gråbrune hun rustrød hætte. Ungfuglen ligner efter afflyvning hunnen. Efter fældning i efteråret kan kønnene adskilles. Den unge han har fået sort hætte med enkelte brune fjer i. Halen er ensfarvet grå. Næb og ben grå.
Grønspætte
Grønspætte - Latin: Picus viridis
Kendetegn: Længde 30-36 cm, vingefang 45-51 cm. Tydeligt større end Stor Flagspætte. Har rød isse (som hue), sort ansigt og skægstribe (som hos han har rød midte) samt hvide øjne. Oversiden er grøn med lysende gulgrøn overgump. Undersiden er lysere.
Flugten er i dybe buer. Kendes i flugten på stort hoved, ellipseformet krop og gulgrøn overgump kan næsten ligne en stor, grøn papegøje. Normalt temmelig sky.
Generelt en art, man hører langt oftere, end man ser den. Ses dog ofte på jorden, hvor den bl.a. graver myretuer ud. Hopper stift med oprette bevægelser ser da militant ud, forstærket af det dystre, sorte ansigt og de stikkende øjne.
Gærdesmutte
Gærdesmutte - Latin: Troglodytes troglodytes
Kendetegn: En meget lille (ca. 10 cm lang) brun fugl, som ofte færdes i det skjulte og derfor høres langt oftere, end den ses. Gærdesmutten har en ret rund form, som dog brydes af den korte hale, der ofte stritter lige op i luften. Den er rødligt brun på oversiden og lysere brun på undersiden, og ved nærmere eftersyn er alle fjerene fint tværstribede. Desuden ses en tydelig lys øjenbrynsstribe. Næbbet er langt og tyndt, perfekt for insektfangst. Gærdesmutten har en meget kraftig sang, som består af lange rækker af triller og toner og kan høres året rundt. Den har desuden et kraftigt, snerrende kald, som også ofte høres.
Fasan
Fasan - Latin: Phasianus colchicus
Kendetegn: På størrelse med en tamhøne og med lang spids hale. Kokken (hannen) er ualmindelig stærkt farvet. Hovedet mørkegrønt metalskinnende med rødt, fjerløst parti omkring øjet, som regel en hvid halsring. Kroppen har kobberrøde, rustfarvede og brune fjer. Næbbet er hvidgult, fødderne grålige. Hønen (hunnen) er gråbrun med mørkplettet ryg og kortere hale. Ungfuglene ligner hønen. Når kokken forsvarer sit territorium, udstøder den jævnligt et kraftigt, skrattende skrig, og samtidig høres en kraftig basken med vingerne. Dette kaldes at kokken skogrer.
